Sidste nyt
Af Henrik W. Tholstrup 12.12.09
Kære Alle,
Så er Backtag version 1.0. i luften.
Jeg håber at I vil tage godt imod konceptet og at I finder det lige så spændende som vi gør.
Visionen for Backtag er - at sætte folk i stand til at hjælpe hinanden med at få mistede nøgler tilbage, så man slipper for utryghed samt udgifter til nye nøgler og låse.
Men også at reducerer antal indbrud begået med fundne nøgler, hvor forsikringen typisk ikke dækker, da der ikke er tegn på indbrud.
I dag samler de fleste af os ikke tabte nøgler op, for hvad skal man gøre - det er jo i praksis ikke muligt at finde ejeren.
Derfor bliver de ofte liggende, indtil der kommer en ”lyssky type” og dermed øges sandsynligheden for at nøglerne bruges til indbrud.
Vores målsætning er at gøre almindelige mennesker i stand til at hjælpe hinanden, ved at vedhæfte et Backtag keytag til ens nøgler. Så andre kan se at det er muligt, på en hurtig, enkel og nem måde, at gøre en stor forskel for et andet menneske.
Baseret på flere internationale undersøgelser ved vi - at kan man på et split sekund se at fundne nøgler kan tilbageleveres, og at der oven i købet er en dusør for at gøre den gode gerning, vælge langt de fleste af os at gøre dette.
Det typiske udsagn fra flere af undersøgelserne, hvor man har interviewet findere, er - at de sådan set ikke leverede nøglerne tilbage pga. dusøren. Men fordi ”de gerne vil have at andre gør det samme for dem, hvis de er uheldige”.
Med version 1.0 har vi nu sat skibet i søen, og vil over de næste måneder udbygge Backtag.com med flere tiltag.
Bl.a. vil vi erstatte denne side med en blog hvor det er muligt at give et umiddelbart feedback og komme med forskellige betragtninger, som måske kan hjælpe os til at gøre Backtag endnu bedre.
Indtil vi er på plads med bloggen, er du meget velkommen til at skrive til
os her.
Sidst har vi også flere rigtig spændende produkter i støbeskeen som vi glæder os til at præsentere for jer i løbet af det næste års tid.
Tak fordi du kiggede forbi.
God jul og godt nytår
Henrik